Uden mad og drikke duer stomisten ikke!

Men med en ileostomi, skal man til at tænke mere over hvad man putter i hovedet.  Jeg mener ikke, at folk med andre stomier, behøver lave større ændringer i kosten, herunder er det i hvert tilfælde kun ileostomier jeg vil forholde mig til. Udover Dansac, Copa, Coloplast m.fl. som har informationsmateriale med gode råd til kosten, kan man få hjælp fra stomisygeplejersken og/eller diætisten på sit sygehus. 

Væskebalancen: De grønne bokse er den mænge væske der tilføjes i løbet af et døgn hvis man drikker 2 L væske. De gule er den mængde  væske der optages og den lyserøde  er den mænde væske der udskilles. Hvis man ikke har en tyktarm, er det istedet 1,5 L væske man udskiller på et døgn!

  
Væske- og saltoptagelse
Når man har en ileostomi passerer afføringen ikke længere igennem en tyktarm. I tyndtarmen foregår den enzymatiske nedbrydning af fødens næringsstoffer. Derudover optagelse af væske og næringstoffer. Tyktarmens primære formål er, at optage vand og salte. Her findes desuden en bakterieflora, der nedbryder de kostfibre i føden, vi ikke selv kan nedbryde. Alt dette resulterer i, at outputtet fra en ileostomi er mere vandigt, fiberholdigt og mindre saltholdigt end hvad det ellers ville have været. Det vil sige, at man taber mere væske og salte, samt at fibrene i maden ikke bliver nedbrudt. Tyndtarmen vil med tiden forsøge at overtage denne funktion. Det varierer dog fra person til person, hvor god den bliver til dette, altså hvor god den bliver til at trække vand og salte ud af afføringen igen. Det er mest normalt, at man har et meget tyndt output, men jeg har en dygtig tyndtarm, så mit er relativt tykt. Så reglen må være, at jo tyndere outputtet er, jo mere vand har man brug for at drikke. Det anbefales at drikke 2-3 liter væske om dagen og helst ikke drikke for meget ved selve måltidet. Det sidste medfører, at føden bliver skyllet for hurtigt gennem systemet. Samtidigt har man også brug for at spise mere salt. Mange har det nok med at spise for meget salt i forvejen, så man skal selvfølgelig stadig tænke over hvor meget salt man indtager. Vi skal have 12-15 g dagligt. 

Kosten

Det gælder om at spise regelmæssigt og gerne mange mindre måltider i løbet af dagen, så tarmen hele tiden har noget at arbejde med. I øvrigt gælder det om stadig at overholde de gængse kostråd der findes, dog med hensyn til de fødevarer som kan give problemer. Det man spiser og drikker kan groft sagt påvirke outputtet på fire måder; gøre det tykkere, gøre det mere fiberholdigt, gøre det tyndere og sidst øge luftindholdet.

Jeg har udfra diverse hæfter stykket en liste sammen, som jeg har klistret fast på mit ene køkkenskab. Så kan vi altid let se, hvilke fødevarer der kan give problemer og hvilke der kan afhjælpe problemer!

Kostfibre

Hvis man spiser mad med mange fibre, kan disse danne en prop i tarmen, hvorved tarmen blokeres og peristalstikken kan ophøre. Dette kan føre til forstoppelse og er meget smertefuldt. Man får  turvise smerter indefra tarmen og man får ofte et meget vandigt output, i det tarmen selv hiver mere vand ind i tarmen for at opløse proppen.
   Kostfibrer findes i kornprodukter, brød, grøntsager, kartofler og frugt. Det er især lange trevlede fibrer, der er et problem, da de kan vikle sig sammen som garnnøgler og danne fiberpropper. De findes i bla. asparges, champignon, bambusskud og ananas. Her er det bedst at skære dem på tværs af fiberretningen og så selvfølgelig tygge dem godt. Ananas blender jeg gerne til smoothie. Andre fødevarer som nødder, kokos og gulerødder, kan også klumpe sig sammen og blokere. Et andet problem er ting der ikke kan tygges. Før tænkte jeg ikke over det, der slugte jeg bare, men citrushinder, tomatskræl, popcorn, majs, pølseskind og sejt kød, er faktisk ret svært at tygge. Jeg er holdt op med at spise brød med kerne. Kunne i forvejen kun lide rugbrød uden kerner, så det er let nok! Der er i det hele taget meget som kommer ud i den størrelse som de var, da man slugte! Det kan dog sagtens lade sig gøre at spise en rå gulerod, men hvis man kommer til at snakke med sine kolleger i frokostpausen og derfor ikke lige få den gennemtygget grundigt nok, ja, så bøder man for det senere! Hvis det ikke blokerer inde i tarmen, så kan det tilgengæld  mærkes når det kommer ud igen. Outputtet er tykkere og stomien udvider sig alt hvad den kan, for at det kan passere og det niver en hel del. Men jeg er lykkelig så længe det bare kommer ud af mig.   

Tykt og tyndt
De ting der gør det henholdsvis tykkere og tyndere, kan man forsøge at regulere sit output med. Jeg har dog personligt ikke rigtig opdaget en sammenhæng. For det meste er mit tykt, men en gang i mellem er det helt tyndt uden at jeg kan sætte en finger på hvad årsagen er! Mange  lider dog under et meget tyndt output, da sandsynligheden for lækager øges. De kan prøve at spise ting der gør det tykkere eller spise et tilskud i form af Husk hørfrøskaller. De skaller kan i øvrigt også hældes i posen, så outputtet ikke pjasker rundt!

Ændringer

Hvad hver enkelt kan tåle er helt individuelt, så der er ikke andet at gøre, end at forsøge sig frem. Og husk at det godt kan ændre sig med tiden, så man kan tåle/fordøje mere længere henne i forløbet.

  
Jeg forsøger at leve efter disse regler:

- Tyg alt grundigt (bare rolig, man vænner sig til det med tiden).

- Kog og skræl, hvad koges og skrælles kan.

- Blend eller mos. (champignon sovsen smager lige godt af den grund)

- Skær det omhyggeligt ud i mindre bidder, så skal det tygges mindre.

- Spis ting som nødder og ærter enkeltvis.
- Undlad at spise ting som ikke betyder så meget og brug "kvoten" på det man virkelig godt kan lide!

Hvad angår stærkt krydret mad, har jeg heller ikke der oplevet, at det har påvirket outputtet. Vi spiser ret ofte stærk mad. Især min selvopfundne kylling-grøntsags-nuddel-suppe med chili, ingefær og hvidløg. Nogle gange bliver den dog lidt for stærk, og der er det altså en ulempe, at man skal tygge maden 117 gange, når hele munden brænder..... ;-)
   Nu er det snart juletid, så jeg vil lige knytte en kommentar til dette. Marcipan er jo lavet af mandler, så det kan for nogle også være et problem. Jeg tåler det fint, men det kommer nok an på hvor meget man spiser. Jeg holder lidt igen, også med kransekagen. Sidste jul lavede vi forsøg med Ris a'la mande, hvor vi fint malede mandler, fint blendede mandler og helt udelod mandler. Jeg var på forhånd overbevist om, at det da ikke kunne spises uden mandler, men det smagte faktisk ligeså godt som det vi lavede med mandler. Ellers så gælder det om ikke at spise for meget juleaften...det er et råd jeg synes alle skal følge. Smag på det hele, men i mindre mængder, så aftenen ikke bliver ødelagt af maveproblemer.

Frustrationer
Ovennævnte betyder, at når man får en stomi, skal man ikke længere kun forholde sig til hvordan maden er når man spiser den, men også hvordan den er, når den kommer ud i den anden ende igen! Dette har faktisk været det, som jeg har haft aller sværest ved. Det har fyldt en masse og det påvirkede mig psykisk. Det første halve år skrev jeg ned i min kalender, alt hvad jeg spiste og drak, for bedre at kunne danne mig et overblik over hvordan de forskellige fødevarer påvirkede min tarm. I de første tre måneder gik det meget godt, lige indtil jeg blev indlagt med forstoppelse i august 2010. Herefter passede jeg mere på hvad jeg spiste. Fra december til marts oplevede jeg at have henholdsvis forstoppelse eller luftangreb to gange pr. måned, uden at jeg kunne gennemskue hvorfor. Det var meget frustrerende, men eftersom det ikke sker så ofte mere, har jeg fået et langt mere afslappet forhold til min kost, heldigvis.

   Jeg blev hver gang spurgt om jeg drak nok. Jeg forsøgte at drikke meget, men havde jo læst at det skulle være mellem måltiderne. Det var især dette der voldte mig store problemer, da jeg er vant til at drikke meget når jeg spiser og på mit arbejde mest kan drikke i pauserne. Jeg oplever også, at det eneste der sker, når jeg drikker mere, er at jeg tisser mere. Konsistensen af outputtet ændrer sig ikke. Jeg besluttede derfor, i samråd med stomisygeplejersken, at begynde at drikke når jeg havde lyst og ikke tænke så meget over det. Tror jeg drikker ca. 2 liter om dagen og det fungerer helt fint.
   Det vigtigste er, at man finder ud af hvad der fungerer for én selv, med den krop man har. Og huske at bruge stomisygeplejersken til gode råd.