Forstoppelse

Ved forstoppelse mener jeg, at outputtet i tarmen ikke kan komme ud. Det kan være en fiberprop eller svært nedbrydelige fødeemner, som ikke er tygget grundigt nok. Indimellem oplever jeg, at have noget "tykt" der presser på, for at komme ud af selve stomien. Denne bliver udvidet og det niver. I disse tilfælde, gør jeg ikke andet end at drikke mere og vente på, at det hele kommer ud. Andre gange kan jeg mærke turvise smerter inde bag stomien, og det er tegn på at der sidder noget som ikke kan passere. Ligeledes, hvis der slet ikke kommer noget output, eller det eneste der kommer er vand. Her vælger jeg at drikke et brev Moxalole opløst i et glas vand, samt en masse ekstra væske. Moxalolen gør, at tarmen optager væske og stimulerer tarmbevægelserne. Disse to ting bevirker, at det der sidder i tarmen langsomt opløses og kan passere ud. Ved hurtig handling, har jeg løst dette problem et par gange efterhånden, for nu kender jeg symptomerne og ved hvad jeg skal være opmærksom på.

Indlæggelse
   Fredag aften d. 6 august 2010 blev jeg indlagt på Køge Sygehus med forstoppelse. Dengang var jeg jo stadig en novice og vidste ikke hvad der skete. Hvis jeg havde vidst ,hvad jeg ved nu, kunne jeg måske have forhindret at det kom så vidt. Jeg havde læst om forstoppelse og fiberpropper og hvad man selv kan gøre. Jeg tror selv, at det var flere uheldige omstændigheder der førte til, at jeg fik forstoppelse. Torsdag aften var jeg alene hjemme og lavede stegte nudler med grøntsager og rejer. Det kom bare op på en tallerken og så satte jeg mig i sofaen og spiste. Jeg var sulten, så det røg nok lidt for hurtigt ned og blev ikke tygget godt nok. Næste morgen vågnede jeg og så at posen var helt flad, der var slet ikke kommet output i løbet af natten. Det syntes jeg selvfølgeligt var underligt, men der kom hurtigt gang i stomien og jeg tog på job. Jeg havde ikke fået smurt madpakke, for der var en der gav brød på arbejdet. Så i løbet af dagen spiste jeg et rundstykke, en skive franskbrød, en banan og en halv netmelon. Jeg var dengang ikke opmærksom på, at sidstnævnte faktisk indeholder  mange fibre. Om aftenen skulle vi hjem til min mor og spise. Hun havde lavet en dejlig gryderet med bla. cocktailpølser og champignon. Disse to ting holdte jeg igen med og sørgede for at tygge grundigt, men fordi det smagte så godt, så skulle jeg liiiige have en lille portion til....og så fik jeg ondt i maven. Jeg troede selvsagt, at jeg bare havde proppet mig og spist for meget, men tanken om forstoppelse lå og lurede. Efter vi havde spist gik vi en tur ned på stranden. God idé, for jeg havde jo læst at ved fysisk aktivitet, stimuleres tarmbevægelserne også. Det blev dog ved med at gøre ondt, og nu i turvise smerter. Jeg drak noget mere vand og så tog vi hjem. Her lagde jeg mig ned på gulvet og rullede fra side til side, samt masserede rundt om stomien, for det havde jeg også læst kunne virke. Derudover drak jeg en stor kop varm the, da jeg også havde læst, at varme drikke kunne hjælpe. Kl. blev efterhånden 22.00  og da mine forsøg viste sig forgæves, var der ikke andet at gøre end at køre på skadestuen. Jeg var lidt urolig for hvad de ville sige, men det var slet ikke noget problem. Vi ventede kun en halv time, kom endda foran de andre i køen! På det her tidspunkt var jeg holdt op med at drikke mere, for jeg kunne mærke, at kvalmen var på vej og hvis der kom mere ned i maven, så ville det bare komme op igen. Jeg kom ind på en enestue og her fik jeg taget de sædvanlige blodprøver. Derudover fik jeg målt temperatur, iltmætning, blodtryk osv....det gjorde jeg faktisk to gange, for jeg blev indlagt lige i vagtskiftet! Lægen kom og trykkede mig på maven og stak en finger ned i stomien. Det var en meget underlig fornemmelse og da han sagde at han skulle føle inde i stomien, spekulerede jeg på om det var noget jeg ville mærke. Det kan man så ikke. Outputtet var meget tykt, det mindede mest om vådt grus. Lægen kunne ikke mærke en prop, så han konkluderede at den måtte sidde længere inde. Han besluttede, at jeg skulle indlægges og have noget mod forstoppelse. Der gik nogle timer før jeg kom hen på den rigtige afdeling. De var åbenbart meget uenige om hvor jeg skulle ligge, men til sidst kom jeg det rigtige sted hen. Her blev jeg budt velkommen af en sød ældre natsygeplejerske. Det første hun sagde til mig, var at hun elskede at rode i stomier. Det var rart at høre, for sådan en havde jeg jo :-) Hun lavede en stor kande Movicol (Moxalole) til mig, som jeg skulle drikke. Jeg fik dog ikke drukket ret meget, for det kom bare op igen. Derfor fik jeg også Klyx hældt direkte ind i stomien. Det var et være griseri, men hun havde lagt bleer og papir rundt om mig og stomien til at suge. Hun stak et ca. 20 cm langt plastikrør ind i mig og sprøjtede Klyx'en ind. Jeg ved ikke hvor meget der rent faktisk kom ind, for der sprøjtede meget ud. Det var nu blevet midt om natten og det var vidst først ved fire-tiden at jeg fik sovet lidt.
   Næste morgen gik Henrik på stomipose jagt. Jeg havde kun min stomipung med i tasken og de to poser der lå deri havde jeg brugt, da først lægen og senere sygeplejersken skulle se stomien. Han fik fat på nogle store poser med taphane og dertil hørende større plader. Det var godt, så kunne stomien få mere plads. Dagen gik med at  kaste op og tømme posen for ildelugtende "vand". Hver gang jeg rejste mig for at gå på toilettet, fik jeg kvalme. Det gik stadig dårligt med at drikke og spise, så jeg blev mere og mere dehydreret.
   Om eftermiddagen kom der en rigtig sød bagvagt og talte med mig. Han syntes jeg skulle undergå en kontrast røntgenundersøgelse. Denne går ud på, at man drikker noget kontrastvæske, som man ved hjælp af røntgenbilleder, kan følge gennem fordøjelsessystemet. På denne måde, vil man kunne se, hvis der er noget der blokerer et sted. Jeg fik nemlig at vide, at det også kunne være selve tarmene der var forsnævrede pga. arvæv fra operationen.

Henrik var endnu engang at finde ved min side :o)

   Lægen beordrede også sygeplejersken til at lægge et drop på mig, så jeg kunne få noget væske. Det havde jeg selv bedt om tidligere, men det var hun ikke så ivrig efter! Kvalmen stilnede lidt af og jeg fik en kande med kontrast som jeg skulle drikke. Det er nok det værste jeg nogensinde har drukket. Det smager af kemikalie, men det er det vel også. Det var bare ned med det og så ellers koncentrere mig om ikke at kaste det op igen. Jeg kan ikke helt huske præcis hvor mange gange jeg fik taget røntgenbilleder. Tror det var tre eller fire gange i løbet af aftenen og en gang næste morgen. Jeg blev kørt derhen i sengen hver gang, for jeg fik stadig kvalme når jeg rejste mig. Røntgenbillederne afslørede, at kontrasten langsomt kom igennem, dvs. at der var fri passage. Derudover afslørede de en masse luft rundt omkring i tyndtarmen. Kontrastvæsken er ofte også med til at skylle systemet igennem, så man faktisk får det bedre efterfølgende. 
   Jeg fik det bedre om søndagen og det lykkedes mig at spise tre små yoghurter og lidt suppe. Smerterne var dog ikke helt væk endnu. Der kom stadig meget output i stomien. Det var vandtyndt, sort og lugtede nu endnu værre, fordi kontrasten også kom ud. Henrik havde ikke noget imod at jeg kastede op hele tiden, men lugten fra posen havde han svært ved. Og kombinationen af begge gjorde det nok heller ikke bedre, men hatten af for ham, at han holder alt det ud jeg byder ham!

Henrik tog hjemmelavet jordbærgrød med hjemmefra...mums!

   Om mandagen kunne jeg spise morgenmad og Henrik kom forbi med jordbærgrød til mig. Jeg havde pudsigt nok også en tid i ambulatoriet til kontrol om mandagen. Jeg måtte selv medbringe min journal, og lægen havde også undret sig over hvor den var henne, men det var der jo en god grund til. Samtalen gik ok, bortset fra at han frarådede mig at rejse til Thailand, som vi skulle knap en måned efter. Det råd valgte jeg at overhøre, men jeg var meget påpasseligt med hvad jeg spiste i tiden før. Derudover tømte jeg mit lokale apotek for klyx og moxalole til at tage med på ferie.
   Senere om mandagen blev jeg udskrevet og fik lov at komme hjem. Først skiftede jeg tilbage til min sædvanlige plade og pose. Stomien så normal ud igen og om tirsdagen begyndte outputtet at blive tykkere.
   Det var så historien om mit forlængede weekendophold på Hotel Køge Sygehus. Det var ikke en rar omgang og noget som jeg gerne vil være foruden fremover. Derudover tabte jeg de 3 kg, som jeg lige havde kæmpet for at få på igen. Så det var forfra med cacaomælken og flæskesværene. :-)
   Det positive er, at jeg nu har oplevet hvordan det føles og ved hvornår jeg skal gribe ind. At blive indlagt med forstoppelse er desværre meget almindeligt når man får har en ileostomi, men nogle oplever det måske aldrig, mens andre nærmest ryger ind og ud af sygehuset.