Luftangreb og besynderlige lugte

Og, nej du behøver ikke gå i flyverskjul....det er bare et udtryk jeg bruger, når jeg ind imellem får en masse luft i tarmene. For det meste kommer denne luft bare ud i posen, men jeg har nu tre gange oplevet, at tyndtarmen er blevet helt udspilet og at luften ikke kommer ud. Det er meget smertefuldt og selv efter luften er væk, er tarmene stadig ømme. Alle gange er luften forsvundet efter et døgn, men smerterne først efter to døgn. Jeg kontaktede sygehuset første gang det skete og de sagde, at så længe der kom output i posen, så skulle jeg ikke være bekymret. Jeg tænkte nemlig på, om det kunne være noget tarmslyng af en art.
   Når jeg får det, drikker jeg et brev moxalole (Movicol), en masse saftevand og så husker jeg, at få noget at spise. Sidstnævnte for at holde tarmen igang. Alle tre gange er det som sagt gået over efter to dage og jeg har ingen anelse om hvorfor det kom. Det er frustrende, for så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for at undgå det en anden gang. Stomisygeplejersken mener det kan være nogle tarmbakterier der producerer al luften. Måske jeg finder ud af det en dag!
   Retningslinierne for hvad der giver luft i maven, er at det kan stamme fra fødevarer som ærter, bønner, kål, broccoli, blomkål, løg, sukker og sukkerholdige drikke, kulsyreholdige drikke, alkohol, radiser og agurker. Derudover så sluger vi op til 70% af den luft der kommer ud i den anden ende. Dette kaldes aerofagi og kan midskes ved at tygge med lukket mund, undgå tyggegummi og ikke tale imens man spiser. Sidstnævnte kan godt være svært, når man sidder sammen med andre mennesker, men jeg forsøger at huske det.
   I starten kom der klart mere luft i posen end der gør nu, og det er oftest i løbet af aftenen og om natten posen bliver fyldt helt op. Luften kommer for det meste ikke ubemærket ud i posen og det er bare noget man må lære at leve med. Vi kan jo ikke hverken gøre for det eller gøre så meget ved det. Vi kan kun glæde os over, at det det ikke kan lugtes! Dermed ikke sagt, at det ikke kan være pinligt alligevel. Det er ikke så godt under personalemødet når chefen snakker, eller man er sammen med andre mennesker, som ikke ved man har stomi. Jeg kan tit mærke, når luften er på vej (stomien arbejder mest i timen efter et måltid) og så lægger jeg min hånd oven på stomien, for på den måde at mindske lyden. Det fungerer meget godt, men det er ikke altid man har en hånd fri. Jeg bruger begge hænder til at tage blodprøver med på mit arbejde og har tæt patientkontakt. Hvis jeg tror patienten har hørt det, så undskylder jeg med, at det er min stomi der larmer. Det kræver stadig lidt overvinding at sige, men hellere det, end de tror man sidder og prutter dem lige op i hovedet! Folk reagerer forskelligt. Nogle kommenterer det ikke, mens andre begynder at stille spørgsmål. Jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor mange folk der egentlig kender en med stomi og/eller colitis ulcerosa.
  Når luften skal ud af posen er der ikke andet at gøre end at tømme den. Så hvis man danner meget luft, så er en lukket endels-pose nok ikke den bedste idé. Ifølge Coloplast kan man lave et trick, hvor posen holdes vandret, åbnes og luften slipper ud som det eneste.....det har jeg simpelthen ikke turde forsøge. Jeg er sikker på at der slipper mere ud end luft. Jeg har også eksperimenteret med at stikke en nål i posen. Mest for at se om der ville ske noget, hvis nu katten kom for tæt på med sine kløer. Der skete absolut ingenting, det materiale er virkeligt holdbart og det er jo kun en god ting. Man kan også forsøge at åbne clicklåsen, hvis det er det system man benytter, og lukke luften ud den vej. Derudover er de poser jeg benytter udstyret med to indbyggede kulfiltre. De gør at luften kan trænge ud af posen, men samtidig filtreres luften og de partikler der giver lugten, absorberes i filtrene. Disse filtre kan dog blokeres af afføring og hvis de bliver våde, helt ophøre med at virke. Forresten, så skulle tyttebær, tranebærsaft, yoghurt og surmælksprodukter modvirke luftproduktionen, men det er ikke lige noget jeg har forsøgt med. Jeg drikker mælk hver dag og spiser jævnligt youghurt og drikkeyoughurt med probiotika. For mig er luften kun et stort problem, når jeg får de tidligere nævnte luftangreb.
   Udover lydene, så bliver posen selvfølgelig også mere tydelig under tøjet, hvilket heller ikke altid er belejligt. Stramtsiddene tøj, der kan give sig, kan skjule det lidt, men måske vi ser det mere selv end andre.
   Det hænder tit om natten at posen bliver fyldt helt op. Når det sker, begynder det at hive i huden på grund at det øget tryk. Det gør ondt og jeg vågner. Jeg vågner i det hele taget flere gange i løbet af natten og så klapper jeg mig pr. automatik på posen, for at bedømme om jeg behøver stå op og tømme den. Konfererer også lige med klokken, for måske det lige kan vente de 20 minutter til det ringer alligevel. Det betyder selvfølgelig også at det, med at sove på maven hele natten er pasé. Med mindre man vil sove på f.eks en nakkepude, hvor der er hul til posen. (Ligeledes er det bedst med en pose uden luft, når man skal ned og ligge på en træningsmåtte og lave øvelser).

Jeg sover med en maxipose på tværs af maven og den kan godt gå løs, hvis den er helt fyldt med luft, når jeg skal vende den ned for at tømme den. Derfor skal man lige passe ekstra på og gøre det forsigtigt. Hvis der er meget tyndt output i posen samtidigt, skal man også passe på, når man åbner posen, for så kan det godt ryge nærmest eksplosivt ud af posen! 
   Angående lugten, så lugter outputtet ikke længere som old school afføring. Det har en speciel lugt, som lige kræver en del tilvænning. Både lugt og udseende afhænger meget at det man har spist. Ting som brun sovs, stegte løg og kødsovse får det til at lugte kraftigt. Og boller i karry har jeg fået et lidt anstrengt forhold til! Det er muligt fra flere producenter, at købe lugtreducerende dråber, til at komme i posen. Det har jeg ikke prøvet. Istedet havde jeg i starten, en æske tændstikker ude på badeværelset. Hvis man lige stryger en tændstik og puster den ud med det samme, så vil lugten af stomi forsvinde. Nu har jeg vænnet mig til det og lægger ikke så meget mærke til det mere.


Fyldt glad urostomipose (sådan en luftfyldt pose, minder
 i øvrigt utroligt meget om et hjemmebagt pitabrød!)



   Jeg kan huske, at jeg et par måneder efter operationen, sad inde i min stue og syede betræk. Posen løsnede sig, da jeg tidligere bukkede mig ned for at samle noget op fra gulvet eller også havde den ikke siddet ordentligt på fra starten. Under alle omstændigheder, så begyndte der at lugte mærkeligt og jeg troede de måske var ved at lave noget med kloakken udenfor og lukkede derfor vinduet. Det lugtede dog stadig og så opdagede jeg, at det såmænd bare var mig selv der lugtede.....