Tøj

Det er meget individuelt, om man bare kan bruge alt tøjet fra før, eller man må købe nyt. Det kommer an på ens tøjstil og hvor stomien er placeret.

Bukserne kan strammes ind i linningen
 indvendigt via en elastik med knapper.

Jeg brugte i forvejen lavtaljet bukser, da jeg ikke kunne holde ud at noget strammede på maven. Det fortalte jeg sygeplejersken som stomimarkerede mig. Stomien blev placeret således at bukselinningen ville være under. Det syntes jeg lød meget fornuftigt, men efterfølgende oplevede jeg at det ikke helt fungerede så nemt. Hvis bukserne skal sidde under, så bliver posen nødt til at sidde udenpå. For ellers klemmer man posen af, så der ikke kan være så meget i den og i sidste ende vil outputtet måske trænge ud under pladen i stedet. Hvis jeg har bløde bukser på, såsom hørbukser, har jeg posen udenpå i et af mine fine betræk. Linningen i cowboybukser er dog så tyk og hård, at jeg er bekymret for, at den kan trykke så meget på click-ringen at posen vil gå løs. Jeg har derfor taget konsekvensen og købt nye bukser. Som kvinde, er man heldig at have et alternativ, som mændene ikke har. Nemlig ventebukser. Tre par jeans, et par pæne sorte bukser og et par shorts er det blevet til. Jeg synes de er pæne, behagelige og så er der god plads til posen. Også hvis den skulle blive fyldt med luft! Desuden varmer det ekstra stof på maven, hvilket er helt fint, når man som mig er en frossenpind. Bukserne har jeg købt i H&M til 349,- stykket. Jeg må dog indrømme, at det ikke er helt nemt at købe dem. Jeg kan ikke undgå at have følelsen af, at ekspedienten lige kigger på mig og tænker, hun ser da ikke spor gravid ud......men der er helt sikkert mest noget der foregår inde i mit hoved!
Joggingbukser, leggins osv. er der ingen problemer med. Der kan jeg bruge alt det gamle.

I begyndelsen brugte jeg mest løstsiddende tøj, både bukser og bluser. Posen bliver selvfølgelig tydeligere i glatte tætsiddende bluser, så hvis man gerne vil skjule den lidt, så er bluser med ekstra stof foran en god løsning. Dem findes der mange typer af og jeg havde endda nogen i forvejen. Når nu jeg har valgt at have ventebukser på, så er det bedst med lidt længere bluser, så man ikke kan se den brede ribkant.

I Bilka har jeg købt et par såkaldte Tullebukser til 80,- de fungerer perfekt som stomi-bukser, da de har en bred elastik linning. De er af meget tyndt stof, så de er til sommerbrug!

Jeg har fået følgende tip fra en læser af bloggen: Dreamstar har nogle fantastiske højtaljede bukser med stretch, kan købes hos Bella Donna i Kennedy Arkaden og Aalborg Storcenter

Fordelen ved at have stomi er...

- At selvom du fisen lugte kan, så kan du aldrig blive fisens ejermand (medmindre det begynder at lugte af kloak, så kan det godt være du lige bør kigge ned af dig selv).

- At du helt lovligt sidde og fimse ved middagsbordet. Ikke mere noget med at klemme balderne sammen og håbe på det bedste!

- At hvis du ser tyk ud på maven, så tror folk bare det er posen...

- At du har en god undskyldning for at shoppe nyt tøj, for det er sikkert ikke alt det gamle i garderoben der dur mere.

- At hvis du er på ferie under eksotiske himmelstrøg, kan du altid nøjes med en plastikpose og en skraldespand. Så kan de andre slås med kakelakkerne ude på pedaltoilettet!

- At katten har sin helt egen hovedpude når den ligger på skødet af en...det er måske mere en fordel for katten!

- At når du bliver gammel, skal du ikke ligge i sengen iført ble og glide rundt i din egen afføring. Du får da bare nogen til at tømme posen for dig (jeg arbejder jo på et hospital, så jeg har set lidt af hvert!)

-At du aldrig vil få blindtarmsbetændelse!

-Du kan se, hvad du laver, når du tørrer dig! (bidrag fra Poselisbeth)


Hvis andre har opdaget flere fordele ved livet som stomist, så må I meget gerne skrive til mig, så de kan blive føjet til listen.

Aftenshowet viser indslag om stomi

Den 9 august 2011 viste Aftenshowet på DR1 et indslag med en 46-årig kvinde der er blevet colostomi opereret for 2 år siden.

Gå ind på Aftenshowets hjemmeside og se udsendelsen her http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/forside.htm klik på Se Aftenshowet og vælg den 9/8. DETTE INDSLAG FINDES IKKE LÆNGERE PÅ DR's HJEMMESIDE, DESVÆRRE!

Herligt at se lidt om os posemennesker i medierne :o)

Jeg tror det er i anledningen af COPA's 60 års jubilæum ,at hun er med i pogrammet.
Læs her om COPA's arrangement på Køge sygehus i samme anledning http://www.copa.dk/lokal/roskilde/1681/

Luftangreb og besynderlige lugte

Og, nej du behøver ikke gå i flyverskjul....det er bare et udtryk jeg bruger, når jeg ind imellem får en masse luft i tarmene. For det meste kommer denne luft bare ud i posen, men jeg har nu tre gange oplevet, at tyndtarmen er blevet helt udspilet og at luften ikke kommer ud. Det er meget smertefuldt og selv efter luften er væk, er tarmene stadig ømme. Alle gange er luften forsvundet efter et døgn, men smerterne først efter to døgn. Jeg kontaktede sygehuset første gang det skete og de sagde, at så længe der kom output i posen, så skulle jeg ikke være bekymret. Jeg tænkte nemlig på, om det kunne være noget tarmslyng af en art.
   Når jeg får det, drikker jeg et brev moxalole (Movicol), en masse saftevand og så husker jeg, at få noget at spise. Sidstnævnte for at holde tarmen igang. Alle tre gange er det som sagt gået over efter to dage og jeg har ingen anelse om hvorfor det kom. Det er frustrende, for så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for at undgå det en anden gang. Stomisygeplejersken mener det kan være nogle tarmbakterier der producerer al luften. Måske jeg finder ud af det en dag!
   Retningslinierne for hvad der giver luft i maven, er at det kan stamme fra fødevarer som ærter, bønner, kål, broccoli, blomkål, løg, sukker og sukkerholdige drikke, kulsyreholdige drikke, alkohol, radiser og agurker. Derudover så sluger vi op til 70% af den luft der kommer ud i den anden ende. Dette kaldes aerofagi og kan midskes ved at tygge med lukket mund, undgå tyggegummi og ikke tale imens man spiser. Sidstnævnte kan godt være svært, når man sidder sammen med andre mennesker, men jeg forsøger at huske det.
   I starten kom der klart mere luft i posen end der gør nu, og det er oftest i løbet af aftenen og om natten posen bliver fyldt helt op. Luften kommer for det meste ikke ubemærket ud i posen og det er bare noget man må lære at leve med. Vi kan jo ikke hverken gøre for det eller gøre så meget ved det. Vi kan kun glæde os over, at det det ikke kan lugtes! Dermed ikke sagt, at det ikke kan være pinligt alligevel. Det er ikke så godt under personalemødet når chefen snakker, eller man er sammen med andre mennesker, som ikke ved man har stomi. Jeg kan tit mærke, når luften er på vej (stomien arbejder mest i timen efter et måltid) og så lægger jeg min hånd oven på stomien, for på den måde at mindske lyden. Det fungerer meget godt, men det er ikke altid man har en hånd fri. Jeg bruger begge hænder til at tage blodprøver med på mit arbejde og har tæt patientkontakt. Hvis jeg tror patienten har hørt det, så undskylder jeg med, at det er min stomi der larmer. Det kræver stadig lidt overvinding at sige, men hellere det, end de tror man sidder og prutter dem lige op i hovedet! Folk reagerer forskelligt. Nogle kommenterer det ikke, mens andre begynder at stille spørgsmål. Jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor mange folk der egentlig kender en med stomi og/eller colitis ulcerosa.
  Når luften skal ud af posen er der ikke andet at gøre end at tømme den. Så hvis man danner meget luft, så er en lukket endels-pose nok ikke den bedste idé. Ifølge Coloplast kan man lave et trick, hvor posen holdes vandret, åbnes og luften slipper ud som det eneste.....det har jeg simpelthen ikke turde forsøge. Jeg er sikker på at der slipper mere ud end luft. Jeg har også eksperimenteret med at stikke en nål i posen. Mest for at se om der ville ske noget, hvis nu katten kom for tæt på med sine kløer. Der skete absolut ingenting, det materiale er virkeligt holdbart og det er jo kun en god ting. Man kan også forsøge at åbne clicklåsen, hvis det er det system man benytter, og lukke luften ud den vej. Derudover er de poser jeg benytter udstyret med to indbyggede kulfiltre. De gør at luften kan trænge ud af posen, men samtidig filtreres luften og de partikler der giver lugten, absorberes i filtrene. Disse filtre kan dog blokeres af afføring og hvis de bliver våde, helt ophøre med at virke. Forresten, så skulle tyttebær, tranebærsaft, yoghurt og surmælksprodukter modvirke luftproduktionen, men det er ikke lige noget jeg har forsøgt med. Jeg drikker mælk hver dag og spiser jævnligt youghurt og drikkeyoughurt med probiotika. For mig er luften kun et stort problem, når jeg får de tidligere nævnte luftangreb.
   Udover lydene, så bliver posen selvfølgelig også mere tydelig under tøjet, hvilket heller ikke altid er belejligt. Stramtsiddene tøj, der kan give sig, kan skjule det lidt, men måske vi ser det mere selv end andre.
   Det hænder tit om natten at posen bliver fyldt helt op. Når det sker, begynder det at hive i huden på grund at det øget tryk. Det gør ondt og jeg vågner. Jeg vågner i det hele taget flere gange i løbet af natten og så klapper jeg mig pr. automatik på posen, for at bedømme om jeg behøver stå op og tømme den. Konfererer også lige med klokken, for måske det lige kan vente de 20 minutter til det ringer alligevel. Det betyder selvfølgelig også at det, med at sove på maven hele natten er pasé. Med mindre man vil sove på f.eks en nakkepude, hvor der er hul til posen. (Ligeledes er det bedst med en pose uden luft, når man skal ned og ligge på en træningsmåtte og lave øvelser).

Jeg sover med en maxipose på tværs af maven og den kan godt gå løs, hvis den er helt fyldt med luft, når jeg skal vende den ned for at tømme den. Derfor skal man lige passe ekstra på og gøre det forsigtigt. Hvis der er meget tyndt output i posen samtidigt, skal man også passe på, når man åbner posen, for så kan det godt ryge nærmest eksplosivt ud af posen! 
   Angående lugten, så lugter outputtet ikke længere som old school afføring. Det har en speciel lugt, som lige kræver en del tilvænning. Både lugt og udseende afhænger meget at det man har spist. Ting som brun sovs, stegte løg og kødsovse får det til at lugte kraftigt. Og boller i karry har jeg fået et lidt anstrengt forhold til! Det er muligt fra flere producenter, at købe lugtreducerende dråber, til at komme i posen. Det har jeg ikke prøvet. Istedet havde jeg i starten, en æske tændstikker ude på badeværelset. Hvis man lige stryger en tændstik og puster den ud med det samme, så vil lugten af stomi forsvinde. Nu har jeg vænnet mig til det og lægger ikke så meget mærke til det mere.


Fyldt glad urostomipose (sådan en luftfyldt pose, minder
 i øvrigt utroligt meget om et hjemmebagt pitabrød!)



   Jeg kan huske, at jeg et par måneder efter operationen, sad inde i min stue og syede betræk. Posen løsnede sig, da jeg tidligere bukkede mig ned for at samle noget op fra gulvet eller også havde den ikke siddet ordentligt på fra starten. Under alle omstændigheder, så begyndte der at lugte mærkeligt og jeg troede de måske var ved at lave noget med kloakken udenfor og lukkede derfor vinduet. Det lugtede dog stadig og så opdagede jeg, at det såmænd bare var mig selv der lugtede.....

Lækage og hudproblemer

Jeg døjer heldigvis ikke med lækager, idet jeg for det meste har et meget tykt output. Folk med tyndt output, kan opleve store problemer med, at det siver ud under pladen. Især om natten, når de ligger ned. Det må ikke være sjovt, at vågne og både en selv og sengen er fyldt med afføring. Derfor kan det blive nødvendigt at sove på f.eks. et vådligger lagen.
   Man skal huske på, at eftersom afføringen har kropstemperatur, så kan man ikke mærke når den kommer ud på huden. Derfor opdager man det tit først for sent. Jeg prøvede det, den første gang jeg prøvede Dermacol kraven. Jeg skiftede plade og lagde mig ind i sofaen og blev overfaldet af en morfar. Senere vågnede jeg ved, at det sved på huden og så, at der var trængt afføring ud under hele pladen. Afføringen indeholder fordøjelsesenzymer og det er disse der ætser huden og kan efterlad røde mærker. Grunden var, at jeg ikke havde forkortet stomikraven og sikkert ikke havde fået trykket den godt nok fast. Nu klipper jeg lidt af kraven, så stomien altid er længere end kraven.
   De største hudproblemer havde jeg i begyndelsen, inden jeg fik de ekstra hjælpemidler. Stomien var ikke cirkelrund og det var derfor meget besværligt at klippe en plade og sætte den, således at jeg ikke kunne se den bare hud. Der gik mange plader til spild på den konto. Derfor blev min hud udsat for afføring og resultatet ses på billedet.

Det gjorde selvfølgelig ondt, mest når der blev rykket i pladen. Derfor havde posen siddende uden på bukserne, så der ikke var noget der klemte på pladen. Stomisygeplejersken var på tidspunkt på ferie, så jeg forsøgte at gøre noget ved det selv og købte noget modellervoks i stænger fra Coloplast. De sættes rundt om stomien for at tætne. Det hjalp, men var noget bøvlet at stå med. Stomisygeplejersken gav mig nogle Eakin ringe og det var meget bedre. De gjorde at huden ikke længere var blottet og så var de nemmere at påføre. Jeg fik også en lille flaske med methylrosanilin, som er et svampehæmmende middel. Det smøres på huden hvor den er rød og det hjælper til med at huden heler hurtigere. Nu er jeg gået over til Dermacol stomikraven, som virker rigtig godt på mig. Jeg har dog stadig en rød kant helt inde ved stomien, som ikke vil gå væk, men det gør heldigvis ikke ondt!

   Flere stomiproducenter laver såkaldte hudbeskyttelsesfilm enten som spray eller vådservietter. Jeg bruger det kun til, at fjerne klæberester med. Huden under pladen ændrer udseende og bliver mere blank. Jeg synes også min hud er tør indimellem, især i kanterne. Det kan godt give lidt kløe og derfor smører jeg huden med en Aloe Vera gelé, hver gang jeg skifter plade.



At rejse er at leve!

Det er det i hvert fald for min mand og jeg og det skal stomien ikke forhindre os i. Det er min holdning, men jeg tror det for nogle kan være rigtig svært, alt afhængigt af hvilke problemer man har pga. stomien, f.eks. lækage.
   Da jeg i maj måned 2010 fik at vide at jeg skulle opereres, havde vi allerede bestilt en sen sommerferie til Thailand. Vores vinterferie til Australien blev jo som tidligere nævnt ikke til noget, så det skulle der lige kompenseres lidt for! Imens jeg lå på hospitalet var emnet J-pouch oppe at vende og vi talte sågar med sygeplejersken om, at jeg da sikkert kunne nå at få lavet den inden ferien! Dette, synes jeg nu, var en total urealistisk idé. Det syntes sygeplejersken måske også, men hun ville nok bare hjælpe. Jeg kom hurtigt på andre tanker, så det var slet ikke noget jeg overvejede efter operationen. Derfor skulle min stomi med mig på ferie!
   Jeg lagde ud med nogle korte rejseture, så jeg lige kunne vænne mig til det. Efter operationen var det stort bare at tage hjem og besøge andre, men med tiden betød det mindre og mindre. I Juli måned dvs. 3 måneder efter jeg fik stomien, var jeg en tur med Oslobåden, i en lille kahyt sammen med Henrik og min mor. Det gik fint, bortset fra, da jeg skulle tømme posen for luft tidligt den ene morgen, så gik den løs. Af det lærte jeg, at det er godt at have et par rene trusser i stomitasken! Måneden efter, var vi en weekendtur i Sverige med Svigerfamilien. Vi var seks personer der delte det samme badeværelse. I dette tilfælde kan det være godt med en æske tændstikker i stomitasken til at tage lugten med. Jeg havde altså to gode oplevelser, inden jeg begav mig halvvejs om på den anden side af jorden :o)

Jeg vil prøve at komme rundt om alle de ting som jeg tog stilling til før afrejsen.
  
Stomikort:

Vi skulle jo ud at flyve, så der kunne sikkert blive noget med sikkerheden, derfor anskaffede jeg det stomikort, man kan få via COPA. Det er et plastik kort hvorpå der står, at man har stomi, har stomiartikler i baggagen og en anmodning om at de ved evt. visitation gør det diskret. Igennem Coloplast kan man ligeledes bestille et rejsekort. Det er en lille papirfolder, hvor der står lidt det samme bare på 6 sprog. Jeg fik ikke brug for kortet, og oplevede ingen problmer, men det var rart at have med. Faktisk, så har de hidtil altid gerne ville kigge i min håndbaggage i sikkerhedskontrollen, men det ville de slet ikke denne gang!
COPA kortet har jeg i øvrigt altid i min pung.

http://www.copa.dk/raadgivning/paa-rejse-med-stomi/
http://www.coloplast.dk/Kontinens/Pages/Rejsekort.aspx
http://www.ilco.nu/medlem/ostomy-card/

Man kan også få en folder med oversættelse af "stomi-ord" så man kan bedre kan forklare sig i udlandet.
http://www.copa.dk/download/ordbog1.pdf  

Rejseforsikring:
Vi havde vores sædvanlige rejse-og afbestillingsforsikring. Det ville jeg aldrig rejse uden, for en hospitalsindlæggelse i udlandet, kan være sindsyg dyr, og som stomipatient har man nok en forøget risiko for at blive syg.

Medicinsk forhåndsgodkendelse:
Denne fås gennem SOS og kan være rigtig god at købe, hvis man har været til læge, været indlagt eller fået ændret sin medicin indenfor de sidste to måneder op til ferien. Man udfylder nogle papirer i samarbejde med sin læge/sygehuset, som derefter indsendes til SOS. Læger, ansat hos SOS, vil da vurdere om risikoen for sygdom under ferien er så forhøjet at forsikringen ikke dækker. Det vil sige, at man på forhånd ved med garanti om man er dækket eller ej. Jeg synes de penge er givet godt ud, da man kan rejse afsted med ro i sindet, hvis altså man får en positiv tilbagemelding! To måneder før turen til Thailand, var jeg til lægen pga. smerter ved stomien (det var vidst bare en fibersprængning som jeg fik den første dag tilbage på jobbet!!) og derfor ville jeg være på den sikre side og fik lavet en forhåndsvurdering. Svaret fra SOS var, at jeg ville være fuldt dækket under ferien. To dage efter og præcis en måned inden afrejsedato, var jeg så "heldig" at få et forlænget weekendophold på Køge Sygehus pga. forstoppelse! Derfor måtte jeg kontakte SOS atter en gang, nu med de seneste journalnotater fra sygehuset. Jeg var sikker på at de ikke ville dække mig nu, men tænk engang, det ville de godt. Puha, så galdt det bare om ikke at få forstoppelse igen, så jeg ikke kunne komme med flyveren!

På SOS' hjemmeside kan man tage en test og se om det er nødvendigt at lave en.
http://www.sos.dk/da/Consumer/DenOffentligeRejsesygesikring/medicinskforhaandsvurdering/index.html

Der findes både én til rejser indenfor Europa, hvor den offentlige sygeforsikring dækker og én til resten af verden hvor ens eget forsikringsselskab dækker. Jeg mener at de koster ca. 600,- stk. Det varierer lidt fra læge til læge.

Ser lige at mit forsikringsselskab Alka ikke bruger SOS mere, men Falck
http://www.alka.dk/Privat/Forsikringer/Rejseforsikring/Rejsehelbred
http://www.falcktravelcare.dk/

Bagage:
Da man jo ikke lige kan gå ind i hvilket som helst supermarked og købe stomiartikler skal man have dem med hjemmefra. Bortset fra hvis man f.eks. benytter sig at Mediq Danmark's service, om at sende varer til udlandet! Derfor får man unægteligt mere bagage med end ellers. Hvis man tror det kommer til at knibe med at holde vægtbegrænsningen, kan man vidst godt kontake sit rejse - og/eller flyselskab og få noget dispensation. Jeg skulle være væk i 2 uger, men havde ting nok med til det dobbelte. Vi var tre der rejste, så jeg lavede tre poser til hver vores kuffert og tre poser tilsvarende til håndbagagen. I hver pose kom jeg lidt af det hele i, så i tilfælde at forsinket/mistet bagage, så kunne jeg klare den alligevel. Jeg havde også hjemmefra fundet en adresse på Coloplast i Thailand, hvis det skulle blive nødvendigt.
   Stomitasken og pungen havde jeg også med. Pungen havde jeg i håndbagagen, så jeg kunne medbringe den, når jeg skulle på toilettet i flyveren. Husk, at man ikke må tage saksen med op i flyveren, også selvom den har buede ender. Klip derfor et par plader til hjemmefra.

Flyveturen:
Som nævnt ovenover tog jeg pungen med hver gang jeg gik på toilettet, så havde jeg både pose, plade og rene trusser lige ved hånden. Jeg var ikke på wc oftere end normalt når jeg flyver og jeg oplevede heller ikke nogle forandringer med stomien.

Varme:
Som de fleste vel ved, så er der dejligt varmt og fugtigt i Thailand, så derfor spekulerede jeg på hvorvidt pladen ville påvirkes. Og ikke mindst huden nedenunder posen, når nu man sveder mere. Havde læst at andre havde erfaringer med at pladen gik hurtigere løs, og de derfor måtte skifte oftere. Nu er jeg ikke typen der sveder så meget (er tilgengæld knivskarp til at fryse), så min plade sad ligeså godt fast som den plejede. Jeg skiftede den hver 3-4 dag, men havde taget plader med, så jeg kunne have skiftet hver dag hvis det havde været nødvendigt. Huden klarede det også fint, havde bare mine posebetræk på.

Rejsediarré:
Min læge på sygehuset frarådede mig faktisk at tage til Thailand pga. risikoen for diarré, som i en ileostomist tilfælde hurtigt kan ende med en hospitalsindlæggelse pga. øget væsketab. Han mente, at vi da bare kunne rejse et andet sted hen, men nu var situationen således, at jeg også skulle besøge min far, stedmor og min spritnye lillebror i Bangkok.....så er det ikke det samme at tage til Kreta, vel! Iøvrigt, så var jeg nok mere bange for at få forstoppelse igen. Derfor var jeg en tur på apoteket med en kæmpe dosmerseddel. Jeg startede med at fortælle min situation til ekspedienten, så hun kunne forstå hvorfor jeg købte så mange ting.

Jeg købte:

-Revolyt, som er et pulver der blandes i vand og er med til at opretholde saltbalancen ved diarré. 

 -Imodium, til at stoppe en diarré.
-Antibiotika (kræver recept) til at behandle voldsom diarré som sidste udvej. Det bedste er at gå på et lokalt apotek og bede om noget mod diarré, da pillerne der er tilpasset de lokale bakterier.
-Moxalole, som er et pulver til vand, som sætter gang i og øger vandmængden i tarmen, virker mod forstoppelse.

-Klyx, er et afføringsmiddel i væskeform. Normalt indføres det rektalt, men for os, i stomien, f.eks. gennem en Colotip, som man normalt bruger til at irrigere med.

-Glidecreme, til at komme på Colotippen, så den glider bedre ind i stomien.
-Håndsprit, kan fås som spray eller gelé.

Det var vidst det hele.....MEN, tal altid med stomisygeplejersken inden du selv begiver dig ud i at bruge nogle af disse midler! Jeg fik heldigvis ikke brug for andet end håndspritten, hvilken jeg også bruger herhjemme.


Badning:
Jeg badede både i swimmingpools og i det store salte hav. Dette kunne pladen også godt holde til. Jeg iførte mig dog et bælte, når jeg var ude at snorkle. Det var dog ikke nødvendigt, men som I nok har gættet, kan jeg godt lide at være på den sikre side. Vi var på to snorkelture og ved begge, var stomien faktisk i ro imens. Det var først under transporten tilbage til hotellet, at der kom gang i den og så blev posen også fyldt. Fin timing!
   Posen kunne for det meste lufttøre bagefter i det varme vejr, så jeg skiftede kun til en tør, hvis jeg ikke havde tid til at ligge i solen bagefter.

Mad og drikke:
Vi plejer altid at passe på hvad vi spiser, men denne gang gik jeg i en stor bue uden om ting der kunne give mig forstoppelse og så ellers sørge for at drikke en masse vand på flaske. Og husk det ikke altid er maden man bliver syg af, der er f.eks. rigtig mange bakterier på pengesedler, så sprit hænderne hver gang du har haft penge op af lommen.
 

For mit vedkommende drejer det sig om, at være godt forberedt hjemmefra på hvad der kan ske. Samt at få de ting med, man tror, man kan få brug for. For på den måde, er man mere tryg og så tør man også mere. Vi havde en pragtfuld tur til Thailand, så jeg er ikke nervøs for at rejse afsted igen. Til januar går turen til Australien og Singapore, vi glæder os helt ekstremt meget. Kan dårlig vente til det bliver vinter....


Link til rejseinfo:
http://www.copa.dk/download/rejseinfo.pdf
http://www.dansac.dk/default.asp?Action=Details&Item=305
http://www.copa.dk/raadgivning/paa-rejse-med-stomi/
http://www.coloplast.dk/stomi/bruger/ileostomi/livsstil/ferie/Pages/Ferie-ileostomi.aspx
http://www.coloplast.dk/Stomi/Documents/Rejsebrochure%20A4%20til%20web.pdf
http://www.coloplast.dk/Products/urology/Peristeen/Downloads/Documents/Travel%20Certificate.pdf