lørdag den 2. juli 2011

Alt andet end poser!

Her følger en masse billeder af forskellige stomiprodukter jeg har, bare for at vise lidt af det der er tilgængeligt på markedet. Coloplast er klart den største leverendør af stomiprodukter og det er også dem der leverer til blandt andet Køge Sygehus. Mens jeg var indlagt på sygehuset hørte jeg nogle rygter om at Coloplast's produkter ikke var gode, så da jeg var hjemme i weekenden inden operationen, var jeg lige en tur på nettet og bestille gratis vareprøver fra Dansac, Kirstine Hardam osv. Det viste sig dog at jeg er glad for Coloplast og det jeg har fungerer godt. Derfor har jeg faktisk aldrig brugt de poser jeg fik tilsendt!

Pakke fra Mediq Danmark
Indhold af en pakke fra Mediq

Indholdet af en kasse med poser; div brochurer, blå plastikposer (lidt små, men kan sagtens bruges til bare at skifte pose), stomiguide til at måle størrelsen på stomien og klistermærker til at sætte på filtrene hvis man skal i vandet (har jeg aldrig brugt)

Adhesive Remover Spray fra Coloplast sprayes på pladens kant hvorved det løber ind
og opløser limen. Pladen kan da tages nemt af uden at huden evt. bliver rød!  
Skin Barrier Spray fra Coloplast. Den er rigtig god til at fjerne klæberester på huden.
 Dette er ikke  nødvendigt, men en gang i mellem er det rart at huden ikke klister!
Både klæbefjerner og hudbeskyttelse fås også som vådservietter fra mange producenter.
De er gode til at have med sig på f.eks. ferie.

Cohesive Slims fra Eakin. Dem kalder jeg Eakin ringe og det er sådan en
jeg bruger i filmen hvor jeg skifter pladen. 30 stk i æsken.

Eakin ringene er pakket ind enkeltvis, så de ikke tører ud. Nogle sammenligner dem med marcipan, de er klistede og kan stækkes. Desværre skal der ikke meget til før de er blevet for store og de kan godt være svære at sætte tæt om stomien.
Jeg eksperimenterede lidt med disse ringe ved bla. at sætte dem på pladen først.
Og bukke den op så der fremkom en lille krave.

På den måde sad den flot, problemet var bare at dette klister-marcipan svulmer op og udvider sig når
 det bliver fugtigt. Når jeg så rengjorde stomien ved efterfølgende poseskift, så kunne der godt ryge så meget af
 klisteret af, at der kom hul ned til huden :( Men hvis man bare er forsigtig, så fungerer det rigtig godt og er meget nemmere :)


Stomikraver fra Dermancol ialt 30 stk.

De findes i forskellige størrelser, jeg bruger str. 26 mm.
Denne guide bruges til at finde den rette størrelse!

Stomikraven tæt på. De klister på bagsiden (hiver plastik med skrift af ved snippen og så klister den). De 26 mm hentyder til diameteren på hullet i midten. De har alle samme længde på selve kraven som er for lang i forhold til min stomi. Jeg klipper den derfor kortere (med godt 5 mm) hvilket gør at stomien ikke kan komme nedenunder så outputtet løber indenunder.
Her er den ikke klippet kortere og stomien kan altså trække sig så
meget sammen at den bliver kortere end kraven! Jeg var iøvrigt ved at dø af grin da jeg
 satte den på første gang. Syntes det så meget komisk ud :o)
Stomikraven kan også sættes på pladen først.

Colotip fra Coloplast. Den er beregnet til kolostomier hvor man írrigerer. Jeg har ikke brugt den,
men har den hvis jeg får forstoppelse og selv skal hælde Klyx ind f.eks på ferie.

Aloe Vera Repair creme. Den smører jeg på huden når jeg skifter plade.
Husk at huden skal være helt tør igen, før ny plade sættes på.
Dette er nogle små poser med krystaliseret gelé. De kan kommes ned i posen hvis man har meget tyndt output og de vil suge væsken. Et billigere alternativ er at hælde lidt hørfrøskaller i posen, de skulle have samme effekt!

Stomisaks fra Coloplast. Dem fik jeg to af på hospitalet. Den er buet og afrundet og derfor god til at
klippe hullet i pladen (plader kan forresten også købes med hul i)

Skabelon.....den har jeg aldrig fundet ud af hvordan bruges.

Denne skydelære er tilgengæld god til at måle diameteren på stomien. Især i starten
 måles den tit, da den med tiden bliver lidt mindre.
Tætningsringe fra Coloplast. Hvis man har tendens til at pladen løsner sig langs kanten, kan disse
sættes ovenpå og holde den på plads. Jeg har aldrig brugt dem. Pladen sidder godt fast på mig.

"Modeller-voks" fra gæt selv - Coloplast! De er ekstremt drøje i brug, så der skal kun bruges ca. 2 cm
af gangen. Det nuldres mellem fingerne til en lang pølsen som sættes rundt om stomien for at tætne.
 Det var det første jeg prøvede, men synes ikke rigtig om det!

Nobatop Gazeservietter. De er dejlig bløde og gode til at rengøre stomi og hud med.
Metylrosanilin, som jeg fik på hospitalet. Ved ikke om man evt. kan få det på apoteket? Påføres huden ved hudproblemer. Smitter ekstremt meget af, men har lært ved erfaring, at hvis man spilder i vasken, så kan det fjernes med klorin ;o) 

Make-up vatpinde fra Bilka. De har en afrundet - og en spids ende. Den runde er god til
 at trykke pladen på plads med og den spidse er god til at påfører Metylrosanilin med.
Toilettasker, begge fra Coloplast, har jeg fået på hospitalet.

Jeg benytter den sorte, som jeg allerede har vist billede af.
Lille stomipung fra Coloplast, som jeg altid har med mig i tasken.

Indhold af pungen: poser, spejl, nobatop, vatpinde, Moxalole, trusser, Eakinring,
vådserviet og to stomiposer.

Filmen her viser hvor effektiv sprayen fra Coloplast er til at opløse
limen  under pladen. Den kan nærmest falde af ad sig selv!

Denne film viser hvordan Skin Barrier sprayen fjerner klisteret på huden.
Sidste film viser hvordan jeg sætter stomikraven fra Dermacol på. Det er langt nemmere og derfor også langt hurtigere!

2 kommentarer:

  1. Hej Maria,

    Jeg synes lige du skulle have at vide, at jeg synes du er SÅ sej!

    Kh. en med-stomist

    SvarSlet
  2. Dette var riktig lærerikt! :) Takk!

    SvarSlet