tirsdag den 12. juli 2011

Ar

Jeg har som skrevet fået min stomi ved en kikkertoperation og har derfor fået nogle små ar, istedet for ét langt. Seks ar blev det til, hvoraf de fem kun er knap 2 cm lange og det sidste er ca. 6 cm langt. Arrene blev lukket med klips, som fuldstændig ligner dem fra en almindelig klipsemaskine, de bliver bare ikke bukket sammen. Klipsene skal sidde i 10 dage, og hvis alt ser pænt ud, er det hos ens egen læge de tages ud. På hospitalet får man en sterilt indpakket tang, der skal bruges til at fjerne klipsene. Hvis jeg skal være helt ærlig, så gjorde det sindsygt ondt at dem fjernet, især dem forneden. Det tror jeg sygeplejersken vidste, for dem tog hun til sidst. Av, siger jeg bare. Heldigvis var én klips faldet ud af sig sig selv, så det blev ialt 16 klips der blev hevet ud.
   Alle arrene pånær et lukkede pænt. Det sidste gabte og blev hurtigt omdøbt til Grand Canyon ;o) Min mor skaffede derfor nogle såkaldte Steri-strips fra 3M til at sætte henover. Det kunne ligesom holde det lidt mere lukket. Heldigvis gik der ikke betændelse i nogen af dem. Der er forskel på hvordan de føles nu. Ved nogle af dem buler arvævet lidt ud og andre gør det ikke.
   Arrene er blegere end min hud, så de er tydelige at se. Det første år må de ikke få sollys, da huden er meget følsom. Jeg sørgede derfor enten at smøre rigeligt solcreme på de to ar som ikke blev dækket til af  badetøjet, eller jeg satte simpelthen plaster henover arrene. Jeg fandt nogle i fine farver og former. Vil dog lige tilføje at plastre fra Salvequick gror enormt godt fast og det er pænt smertefuldt at skulle hive dem af maveskindet bagefter (eller også er jeg bare pivet).

Her ses Grand Canyon!
 Arrene var ømme i lang tid efter. Specielt det store forneden. Der gik tre måneder før det holdt op med at gøre ondt. Jeg troede på et tidspunkt at det aldrig ville holde op og når jeg spurgte lægerne hvor længe det ca. ville vare, svarede de at jeg skam da ville have arvæv resten af livet! Det er jeg godt klar over og er bedøvende ligeglad med...bare det ikke gør ondt. De forstod vist ikke helt mit spørgsmål!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar