Stomiposen: Graviditet Del 1. IVF

Som jeg før har skrevet, så startede min mand og jeg i fertilitetsbehandling i efteråret 2014. Grunden til at jeg ikke kunne blive naturligt gravid, viste sig at være, at mine æggeledere er forsnævret. Eller rettere den ene er helt lukket og den anden delvist, men nok til at et æg ikke kan komme ned i livmoderen. Jeg begyndte på IVF behandling på Herlev Hospital i April 2015. Var ellers visiteret til Holbæk, men det er altså pænt langt væk, når man bor i Greve! Heldigvis har vi jo frit sygehusvalg, så vi tog til Herlev. Jeg skulle have den korte behandling, med hormonsprøjter i henhold til den plan, jeg har vist i et tidligere indlæg. Jeg fik en relativt lille hormondosis, da min ægreserve heldigvis er fin stor (tjekkes ved en blodprøve for Anti Müllersk Hormon) og man var bange for at overstimulere mig, dvs. at man danner for mange æg hvilket kan være udfordrende for æggestokkene.

Det hele resulterede i, at jeg en onsdag fik taget syv æg ud. Det var dejligt, man frygter jo at der ikke er nogen, trods follikler. Under selve ægudtagningen, får man morfin sprøjtet ind via drop. Det hjalp heldigvis godt, så det var slet ikke så slemt som frygtet. Bagefter skal man ind og slappe lidt af i en behagelig stol, så de lige kan holde lidt øje med en og man kan komme sig oven på morfinen. Vi tog direkte derfra og til apoteket i Herlev. Der begyndte jeg at få ondt i underlivet. Tænkte at selvfølgelig får man ondt efter sådan et indgreb og spekulerede ikke mere over det. Smerterne blev imidlertid værre og værre og spredte sig hele vejen op til ribbenene (at køre i bil på brosten er ikke nogen god idé, bare et lille tip). Jeg vidste man kunne få mange smerter, hvis man var blevet overstimuleret, men med kun 7 æg, så kunne det jo næppe være grunden.

Min kære mand ringede til klinikken om lørdagen og jeg kom ind til en scanning og blodprøver samme dag. Havde taget et par Ketoganer og de hjalp da lidt på smerterne. Scanningen viste, at jeg havde fået en stor blodansamling som havde spredt sig til hele bughulen. Så der var altså en god grund til at jeg havde så ondt. Dette er ikke noget der normalt sker og derfor bliver man ikke informeret om risikoen for det. Lægen mente at det var pga. min operation og manglende tyktarm at det skete.     Heldigvis går sådan noget i sig selv igen, men det tager lidt tid. 

Ud af mine syv æg, blev fire befrugtet og de tre udviklede sig til blastocyster, som tager fem dage. Om mandagen fik jeg lagt et æg op og det lykkedes at sætte sig fast.....bare det forkerte sted....det endte ude i min halvt lukkede æggeleder. Typisk, at det godt kunne komme den forkerte vej igennem. Så det blev en masse hcg blodprøver, scanning, mulig akut operation, mulig medicinsk abort, men det hele endte i at det gik til grunde af sig selv og at jeg bare blødte det ud.

Cyklussen efter, var det allerede ok at jeg fik lagt en ny blastocyst op. Nu frisk fra frost! Det er imponerende at de kan overleve en tur i dybfryseren....det kan de så heller ikke alle sammen. Det første de tog op duede ikke, men det gjorde det næste (og sidste) heldigvis. Denne gang, satte den sig fast i livmoderen og jeg blev gravid...så faktisk har jeg nemt ved at blive gravid, æggene har bare aldrig kommet rette sted hen. Lægerne havde ellers været inde på, at mit immunforsvar eventuelt ville frastøde æggene, når nu jeg har et par autoimmunesygdomme. Det var heldigvis ikke et problem :-)